PATTEDYR

Placér cursor på billederne for tekst, og klik på miniaturebillederne for at se fuld størrelse

Forskellen mellem rotte og mus
Skindlagt rotte og mus Rotte- og musekranie

Rotte Rattus norvegicus Bergenhout, 1769

Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769


Mink Mustela vision Schreber, 1777
Mink / Mustela vision Schreber, 1777 Mink / Mustela vision Schreber, 1777 Mink / Mustela vision Schreber, 1777
Denne mink blev skudt i Tórshavn 01.10.2011. Den er sandsynligvis smuttet ombord på færgen Norrøna nede i Hirtsals. Som alle kan se, så var hovedet nærmest skudt af, så skytterne har været dygtige. Ikke mindre dygtig var fugleudstopperen, som kom på sit livs opgave, da den blev indleveret til udstopning. Hjørnetænderne på minken var knækkede, så vi regner næsten med, at denne er undsluppet fra fangeskab. Fotografier er sendt til en ekspert, så nu venter vi blot på hans svar.
Mink findes ikke i naturen på Færøerne, så vi må håbe, der ikke er kommet flere til landet.
Minkur / Mustela vision Schreber, 1777 Minkur / Mustela vision Schreber, 1777

Ringsælunge Phoca hispida set ved Suðuroy

Spættet sæl / Phoca vitulina Spættet sæl / Phoca vitulina

Læs artikel


Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus

Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus pygmaeus

Den 18. april 2011 fandt Siggert Patursson en dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus (55 KhZ ) i Tórshavn.

Der findes kun et tidligere fund af dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus på Færøerne. Den blev fundet på Sandoy i november 1993.
NB: Dette er det andet fund af flagermus i 2011, den første fandt Hans Meinhard í Eyðansstovu den 24. februar på Mykines. Den er ikke blevet artsbestemt endnu.

Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus pygmaeus


Liste over flagermus, set på Færøerne indtil 31.12.2010


Skimmelflagermus Vespertilio murinus

Skimmelflagermus / Vespertilio murinus Skimmelflagermus / Vespertilio murinus Skimmelflagermus / Vespertilio murinus
Skimmelflagermus / Vespertilio murinus Skimmelflagermus / Vespertilio murinus Skimmelflagermus / Vespertilio murinus Skimmelflagermus / Vespertilio murinus

Skimmelflagermus / Vespertilio murinus

Den 12. september 2010 opdagede Trygvi Midjord en flagermus på naboens hus i Hvalba på Suðuroy. Rúni Thomsen fotograferede den og fangede den.
Flagermusen blev sendt til Nólsoy, hvor Jens-Kjeld Jensen artsbestemte den til en skimmelflagermus Vespertilio murinus.
Flagermus er set knapt 50 gange på Færøerne; men skimmelflagermus er kun registreret 2 gange før med sikkerhed – 1 i Sandavági, Vágar  i 1988 og 1 i Hvalba, Suðuroy i 1994.
Samme dag - 12. september 2010 – fangede Virgar Kjærbo en troldflagermus Pipistrellus nathusii i Víkarbyrgi, Suðuroy, se fotografier af den herunder.
Skimmelflagermus / Vespertilio murinus
14. september 2010: Vi må have en flagermus invasion i øjeblikket, for Hjørdis Hávarsá fortæller, at der flyver 3-4, ja, måske enda flere, rundt i Norðoyri på Borðoy. Samtidig flyver der mindst 4 rundt på Nólsoy.

14. okt. 2010 har 20 personer observeret mindst 30 forskellige flagermus indtil videre på Færøerne i år.


Troldflagermus Pipistrellus nathusii Troldflagermus / Pipistrellus nathusii
Lydoptagelse af troldflagermus på Nólsoy september 2010
Troldflagermus / Pipistrellus nathusii Troldflagermus / Pipistrellus nathusii Troldflagermus / Pipistrellus nathusii

Får spiser tang for at få salt og jod
Får spiser tang, for at få jod og salt Får spiser tang, for at få jod og salt Får spiser tang, for at få jod og salt Får spiser tang, for at få jod og salt

Troldflagermus Pipistrellus nathusii fundet på Nólsoy 16.01.2010
Pipistrellus nathusii

Den 16. januar 2010 fandt Mikkjal Holm en halvdød troldflagermus hængende på væggen ude på kolonialbutikken Matvørubúðin hos Hervør Hansen på Nólsoy. Det var en han, som kun vejede 5.5g. Dette er den anden troldflagermus, som nogensinde er fundet i januar måned på Færøerne, den første blev fundet i Sumba den 09.01.1992.

Pipistrellus nathusii
Der er set flagermus på Færøerne i alle årets 12 måneder med undtagelse af april måned.

Museundersøgelserne forsætter
Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan, Emilie Hardouin & en færøsk vædder.
Dr. Yingguang Frank Chan (CV) arbejder med mus på Max-Planck-Instituttet i Tyskland.
Læs Frank Chan's egen turbeskrivelse fra Færø-turen
M.Sc. Emilie Hardouin, som mangler et år i at være færdig med sit Phd projekt om mus fra det Antarktiske område, arbejder ved samme institut. Besøg Emilie Hardouin's hjemmeside
Dr. Eleanor Jones undersøgelser (se herunder) viste bla., at den færøske husmus er meget speciel. På nogle af øerne er de store, meget indavlede og har en meget lille variation i deres DNA. Sådanne mus manglede Dr. Chan og derfor kom han og Emilie Hardouin til Færøerne for at fange nogle levende mus, som de skulle have med til Tyskland for at avle på dem ved at krydse dem med laboratoriemus. Ms Hardouin skal gøre nogle forsøg med deres tilpasningsevner i så barske miljøer som på Færøerne. 
Vi kan kun spændt vente på deres resultater!
Jeg vil dog lige nævne det meget interessante, at 2 mus døde og andre var ved at død af det "normale" tyske musefoder, som de fik ved ankomsten til Tyskland; men da de fik "ordentligt" færøsk musefoder, kom de sig straks og trives nu fint i Tyskland!  
Frank Chan's billedgalleri inde på Flickr
Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin.
En glad Emilie Hardouin med en del af musefælderne.

Meget interessant museundersøgelse kaldt mus og (vikinger?) mænd
Nólsoyarmús / Nólsoymus / Nólsoymouse. Nólsoyarmús / Nólsoymus / Nólsoymouse. Lit de parade. Eleanor Jones, Nólsoy 2006.
1. oktober 2008 kunne man på nyhederne på BBC læse om en meget interessant artikel, som var baseret på, at man på musenes DNA kunne bevise, hvordan folk havde bosat sig op igennem England.
Jeg har hele mit liv været interesseret i mus - som så meget andet, og sidst i 1970'erne begyndte jeg for alvor at indsamle færøske mus til senere undersøgelser. Gennem Dánjal Petur Højgaard kom jeg i efteråret 2005 i forbindelse med Eleanor Jones, som studerer ved University of York - og sådan blev Færøerne inkluderet i denne "Vikingemusundersøgelse".
Eyðfinn Magnussen blev ligeledes inkluderet i undersøgelsen sammen med 2 af hans elever, som så skrev deres BSc Thesis - som selvfølgelig omhandlede de færøske mus - i samarbejde med University of York.
Eleanor Jones har været på Færøerne, og den ene dag var hun på Nólsoy, hvor hun fik 2 kilo færøske mus af mig til sine DNA undersøgelser.
I øjeblikket undersøger Eleanor forbindelsen mellem musene fra bl. a. Orkney og dem fra Færøerne, Island, Grønland og New Foundland. Det bliver særdeles spændende at se resultatet af denne undersøgelse.

Gammel drægtig gråsæl død på Nólsoy
En gammel drægtig gråsæl kravlede på land i Halgutoft på Nólsoy den 17. september 2008 og lagde sig til at dø.
Biologen Bjarni Mikkelsen siger, at han har set en sæl på 27 år, som ikke havde tilnærmelsesvis så slidte tænder som denne.
Jeg vil derfor gå ud fra, at denne hunsæl måske er 30 til 40 år gammel. Jeg har aldrig før set en gråsæl med så nedslidte tænder.
Moderen målte 195 cm fra næsetip til halespids og hendes unge var 87 cm. lang.

Troldflagermus fanget på Nólsoy
Gennemsnitsstørrelse: 46 - 55 mm lang, vægt 6 - 15,5 g, øren 10 - 14 mm, vingefang 220 - 250 mm.
Om tirsdagen 15. september 2008 observerede flere på Nólsoy, at der fløj mindst 2 flagermus rundt i bygden. Gode råd var dyre, men så fandt Jens-Kjeld på at bytte nettet i sin flejestang ud med et andet net, hvor maskerne var betydeligt mindre. Dagen efter lykkedes det den garvede lokale fangstmand René Hansen at fange den ene af flagermusene. Man skal selvfølgelig tænke sig godt om, når man håndterer er levende flagermus, da den kan være smittet med rabies.

Troldflagermus blev registreret med sikkerhed på Færøerne første gang i 1987, og siden da er den registreret 7 gange, så det er den mest almindelige flagermus på Færøerne.

Årsagen til at de kommer til Færøerne er sandsynligvis, at de kommer de ud af kurs, når de trækker. Og troldflagermus kan flyve meget langt, idet en mærket fløj så langt som 1600 km.
Og lad os så slå det fast - flagermus er ikke blinde, men hviler om dagen og er nataktive. De er i stand til at registrere alle bevægelser samt forhindringer i natten, da de bruger ultralydsonar.
Troldflagermus er sjælden i Vesteuropa og mere almindelig i Østeuropa. Den findes fra Østeuropa til Ural, Kaukasus og Vestasien. Den ses i Skandinavien, er for eksempel sjælden i Sverige og mere almindelig i Midtspanien og det sydlige Portugal. Så sent som i 1997 blev den første gang registreret som ynglende i Storbritanien.

Haren på Nólsoy
Jens-Kjeld med hareungen fra Oyri.
Det er vigtigt at udsætte harer fra de andre færøske øer, så man undgår indavl blandt harerne på Nólsoy. Denne hareunge - en hun - kom fra Oyri på Eysturoy i 2004. Hun fik en hønsering i det ene øre, så man skulle kunne kende hende igen, hvis hun skulle blive skudt. Endnu har vi ikke hørt fra hende, så vi må håbe, hun stadig er frisk og render rundt et sted ude i udmarken.
Lepus timidus.

Her kan du læse alt om harejagt på Nólsoy


Strandet gråsæleunge Halichoerus grypus

Lørdag aften 29. december 2007, lå denne helt udhungrede gråsæleunge i Stokkvík på Nólsoy. Gråsæl yngler i november og december, og da ungen endnu havde lidt af den hvide pels, var den omkring 1 måned gammel. Den er antagelig skyllet ud af sin ynglehule, sidst der var storm, og er efterfølgende blevet borte fra sin mor. Den røde farve, som den har på sig, er sandsynligvis maling/patent, som den har fået fra fra nettet fra et lakseopdræt.

Gråsæleunge.

Marsvin Phocoena phocoena besøgte Nólsoy i 2007
Phocoena phocoena.

Spættet sæl Phoca vitulina besøgte Nólsoy i 2001

Hvalros Odobenus rosmarus besøgte Nólsoy i 1998
Odobenus rosmarus. Odobenus rosmarus. Odobenus rosmarus. Odobenus rosmarus. Odobenus rosmarus. Odobenus rosmarus.

Hvalrosser Odobenus rosmarus på Færøerne

Siden ca. 1810 er der registreret 17 observationer af hvalrosser på Færøerne. Det drejer sig antagelig om 14 forskellige, hvoraf de 3 er fra Nólsoy.
Mellem 1810-1820 blev en hvalros set ved kirken på Nólsoy (Nolsøe, Poul 1962. Tríggjar frásøgnir. Varðin nr. 35, side 118-119). Man prøvede at aflive den, først med en jernstang, derefter med en harpun. Den undslap, men det er tvivlsomt, om den overlevede besøget på Nólsoy.
Omkring 1938 opdagede Poul Wang en hvalros liggende på et lille skær nedenfor Hørg, som er lige øst for bygden på Nólsoy. Den forsvandt igen næsten med det samme. Den havde store tænder.
Den 23. marts 1998 blev en hvalros set ud for Halgutoft  (sydvest for bygden) på Nólsoy. Dagen efter lå den på land i Halgutoft og der holdt den til til den 1. april, som var den sidste dag, at den blev set.

Remmesæl Erignathus barbatus besøgte Nólsoy i 1995
Erignathus barbatus.
Og Eysturoy i 2010
Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010 Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010 Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010 Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010
Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010

Denne gråsælunge Halichoerus grypus besøgte Nólsoy i 1986
Gråsæl er meget farverig. Hannerne er mørke/sorte med en varierende mængde hvide pletter (en enkelt han på billederne har særdeles mange hvide hår på hele kroppen). Hunnerne er grå/sølvfarvede på ryggen og har et lysere bryst med pletter. De yngre sæler er lysere i farven, men kan være brunlige - som man også kan se på billederne.
Billederne nedenunder viser aldersfordelingen og sammensætningen i en sælbestand: mest unge sæler af forskellige årgange, nogle få hanner og omkring 20-25% hunner.
Kilde: Bjarni Mikkelsen, biolog

Halichoerus Grypus, Mykines 03.05.2010 Halichoerus Grypus, Mykines 03.05.2010 Halichoerus Grypus, Mykines 03.05.2010


Klapmydsunge Cystophora cristata besøgte Nólsoy i 1984
Copyright © Jens-Kjeld Jensen
All Rights Reserved